Månedens forskningsartikel december 2019

Flere langtidsundersøgelser har dokumenteret, at unge og voksne med ADHD oftere er involveret i kriminalitet (Mohr-Jensen et al., 2016). Store og veludførte undersøgelser peger på, at genetik spiller den primære rolle ift. udviklingen af ADHD (Thapar & Cooper, 2016), men fra fødsel til voksenalder ses der hyppigere sociale og psykologiske belastninger hos mennesker med ADHD (Laugesen et al., 2018; Daley, Jacobsen, Lange, Sørensen, & Walldorf, 2019), der i sig selv er kendte risikofaktorer for udviklingen af kriminalitet (Sourander et al., 2006).

I 2012 udkom en artikel i the New England Journal of Medicine, baseret på analyse af svenske registerdata, der viste en association mellem medicinsk behandling af ADHD og reduktion af risikoen for kriminalitet (Lichtenstein et al., 2012). Dette studie satte fornyet fokus på samspillet mellem ADHD og kriminalitet og spørgsmålet omkring tilgangen til forebyggelse.

Månedens forskningsartikel Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Childhood and Adolescence and the Risk of Crime in Young Adulthood in a Danish Nationwide Study bidrager yderligere til forskningen på området omkring relationen mellem ADHD og kriminalitet, Forfatterne bag udførte en dansk registerbaseret undersøgelse, der inkluderede danske børn og unge med (N=4.231) og uden ADHD (N=19.595). Disse to grupper blev fulgt i de nationale registre frem til de i gennemsnit var 22 år gamle og viste, at børn og unge med ADHD havde en 2,4-3,0 gange højere forekomst af domme og fængslinger i løbet af opfølgningsperioden. 

For at undersøge om den forhøjede doms- og fængselsrisiko hos ADHD gruppen kunne forklares udelukkende af psyko-sociale risikoforhold, blev analyserne justeret for bl.a. køn, komorbiditet hos barnet/den unge (bl.a. adfærdsforstyrrelse og stof og alkoholmisbrug), anbringelser uden for hjemmet, psykisk lidelse hos forældre og forældrenes fængslingshistorik. Efter justering var risikoen for dom og fængsling fortsat øget med 60-70% for personer med ADHD.

Derudover viste studiet, for både gruppen med og uden ADHD, at stofmisbrug, adfærdsforstyrrelse, lav socioøkonomisk status, skilsmisse hos forældre og fængsling hos barnets moder eller fader alle var faktorer, der selvstændigt øgede risikoen for dom og fængsling med en faktor 0.2 til 3.2.

Slutteligt replicerede det danske studie Lichtenstein et al. (2012) analysestrategi, hvor man med udgangspunkt i mennesker behandlet for ADHD, vurderede domsrisikoen i perioder, hvor personen hentede eller ikke hentede medicin for ADHD på apoteket. I tråd med det svenske studie viste det danske studie en reduceret risiko for dom i perioder med medicinsk behandling for ADHD, mens en signifikant reduktion i domsrisiko ikke kunne observeres ved behandling med SSRI. 

Samlet set peger det danske studie på, at ADHD selvstændigt synes at bidrage til en øget risiko for kriminalitetsudvikling, men også at ADHD blot er en af en række risikofaktorer. Studiet viser endvidere, at den medicinske behandling af ADHD potentielt kan udgøre et væsentlig bidrag til f.eks. socialfaglige og psykologiske indsatser på området.

Månedens forskningsartikel: Mohr-Jensen, C., Bisgaard, C.M., Boldsen, S.K., Steinhausen, H.C. (2019) Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Childhood and Adolescence and the Risk of Crime in Young Adulthood in a Danish Nationwide Study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 58(4), 443–452.

Man kan læse mere om Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatris forskningsprogram om ADHD på: https://psykiatri.rn.dk/for-sundhedsfaglige/psykiatrisk-forskning/forskningsomraader/forskningsprogrammer/forskningsprogram-i-adhd

Referencer:

• Laugesen, B. et al.(2018). Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Childhood: Healthcare Use in a Danish Birth Cohort during the First 12 Years of Life. Journal of Pediatrics, 197, 233–240.

• Mohr-Jensen, C., Bisgaard, C.M., Boldsen, S.K., Steinhausen, H.C. (2019) Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Childhood and Adolescence and the Risk of Crime in Young Adulthood in a Danish Nationwide Study. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 58(4), 443–452.

• Daley, D., Jacobsen, R. H., Lange, A.-M., Sørensen, A., & Walldorf, J. (2019). The economic burden of adult attention deficit hyperactivity disorder: A sibling comparison cost analysis. European Psychiatry, 61, 41–48.

• Lichtenstein, P., Halldner, L., Zetterqvist, J., Sjölander, A., Serlachius, E., Fazel, S., … Larsson, H. (2012). Medication for Attention Deficit–Hyperactivity Disorder and Criminality. New England Journal of Medicine, 367(21), 2006–2014.

• Mohr-Jensen, C., Steinhausen, H.-C., C., M.-J., H.-C., S., Mohr-Jensen, C., & Steinhausen, H.-C. (2016). A meta-analysis and systematic review of the risks associated with childhood attention-deficit hyperactivity disorder on long-term outcome of arrests, convictions, and incarcerations. Clinical Psychology Review, 48, 32–42.

• Sourander, A., Elonheimo, H., Niemela, S., Nuutila, A.-M., Helenius, H., Sillanmaki, L., … Almqvist, F. (2006). Childhood predictors of male criminality: a prospective population-based follow-up study from age 8 to late adolescence. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 45(5), 578–586.

• Thapar, A., & Cooper, M. (2016). Attention deficit hyperactivity disorder. Lancet (London, England), 387(10024), 1240–1250.