For svært at søge hjælp til børn med psykiske vanskeligheder

Over halvdelen af børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark, har vist tegn på psykiske vanskeligheder i over 5 år – og særligt lang tid går der, hvis vanskelighederne opstår i børnehavealderen.

- 5 år er lang tid at gå med ubehandlet psykiske vanskeligheder, og for mange børn giver det en svær start på skolelivet, som sætter spor langt ud i fremtiden, siger læge Anna Sofie Hansen fra Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Nordjylland.

Derfor satte hun og kollegaer sig for at belyse, hvad der ligger bag den lange tid, der går, fra forældre opdager tegn på psykiske vanskeligheder, til der sker en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

- Børn og unge er afhængige af, at de voksne omkring dem opdager, at de har det psykisk dårligt, og viser dem vejen til hjælpen. Vi har derfor undersøgt, hvordan forældre har søgt hjælp forud for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, og hvilke barrierer de har oplevet, siger Anna Sofie Hansen.

Forældre oplever et kompliceret system

Undersøgelsen viser, at det er svært for forældre at gennemskue hvor, hvornår og hos hvem de skal søge hjælp:

- Forældrene rapporterer om et kompliceret system, hvor det er svært at finde den rigtige indgang til at få hjælp på det rigtige tidspunkt; Hvad er PPR’s (pædagogisk psykologisk rådgivning) rolle, hvad er egen læges rolle, hvad kan de forskellige instanser tilbyde osv., siger Anna Sofie Hansen.

Kamp for at få hjælp

Forskerne har desuden fundet frem til, at mange forældre har oplevet det som en kamp at få rettidig og relevant støtte til deres barn:

- 60 procent af de adspurgte forældre har oplevet, at de ikke er blevet lyttet til og taget alvorligt af de fagprofessionelle, når de har henvendt sig med deres bekymring. Og omkring halvdelen har oplevet ikke at kunne få adgang til specifikke tilbud, ligesom mangelfuld kommunikation mellem de fagprofessionelle har været med til at forsinke en indsats for deres barn, siger Anna Sofie Hansen.
Bedre og hurtigere indsats

Anna Sofie Hansen håber, at forskningen kan anvendes til at identificere områder, hvor man kan sætte ind for at skabe et bedre forløb for børn og unge med sværere psykiske vanskeligheder.

- Ud fra resultaterne af undersøgelsen, tror jeg, at en af vejene frem er at skabe et endnu stærkere samarbejde mellem sektorer; fx kan børne- og ungdomspsykiatrien bidrage med mere konsultativ støtte til kommunale indsatser. Man kunne også se på en opbygning af kompetencer til at spotte psykiske vanskeligheder hos skole, daginstitutioner og egen læge, da det netop er de første led, forældre og barn skal igennem. Herudover kan en tidligere evaluering af indsatsen hjælpe til, at familierne hurtigere kan rykke videre til den rette behandling, siger hun.

Yderligere informationer

• Blandt børn og unge i Danmark har omkring 15 % fået en psykiatrisk diagnose før de fylder 18 år.
• Nogle psykiske lidelser er kroniske som ADHD og autisme, mens andre kan være forbigående som angst og depression.
• De fleste børn og unge med psykiske lidelser har ikke kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien, og mange modtager slet ingen former for hjælp.
• I undersøgelsen har forskerne interviewet forældre/primære omsorgspersoner til 250 henviste børn.
• Forskningen er en del af Anna Sofie Hansens netop afsluttede ph.d.-afhandling Pathways into Child and Adolescent Psychiatry og er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health: https://capmh.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13034-021-00357-7
• Undersøgelsen er gennemført med støtte fra TrygFonden, Aase og Ejner Danielsens Fond, Helsefonden og AP Møllers Lægefond.