Ph.d.-forsvar ved Ane Knüppel
Ph.d.-afhandlingen omhandler, hvordan unge og voksne diagnosticeret med en autisme spektrum forstyrrelse (ASF) i barndommen klarer sig senere i livet ud fra udvalgte parametre såsom livskvalitet og nuværende dagsbeskæftigelse. Der tages udgangspunkt i en national spørgeskemaundersøgelse, hvor studiepopulationen blev identificeret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. Personerne med ASF blev sammen med deres forældre inviteret til at deltage ved at besvare hvert deres spørgeskema. Undersøgelsen resulterede i data fra 1881 unge og voksne med ASF. Via bortfaldsanalyser blev studiepopulationen i høj grad fundet repræsentativ for personer diagnosticeret i barndommen med en autismediagnose ud fra ICD-10.
I afhandlingen er studiepopulationen beskrevet i forhold til hyppighed af mental retardering (MR), psykiatrisk komorbiditet og problemadfærd, samt niveau af generelt funktionsniveau og omfang af symptomer på autisme, og der blev fundet stor variation. Dertil blev de personer med ASF, som var mindst 18 år gamle (n=1266), kategoriseret i forhold til nuværende dagsbeskæftigelse. Faktorerne MR, fritidsjob, skolehistorik gennem folkeskoleperioden samt tilgængelighed af støtte havde sammenhæng med dagsbeskæftigelsesgruppe. Livskvalitet blev undersøgt med skalaen INICO-FEAPS, og de psykometriske egenskaber af INICO-FEAPS blev undersøgt, når anvendt i en studiepopulation med ASF. De laveste niveauer af livskvalitet blev fundet for domænerne emotionelt velbefindende og interpersonelle relationer, og der blev fundet sammenhæng mellem livskvalitet og faktorerne psykiatrisk komorbiditet, MR, problemadfærd, søvnvanskeligheder, generelt funktionsniveau, ASF-symptomer, bopæl og dagsbeskæftigelse. Men der var individuel variation ift., hvor stor betydning hver faktor havde for livskvaliteten. Samlet set illustrerer de fundne resultater i ph.d.-afhandlingen heterogeniteten i forhold til, hvordan unge og voksne diagnosticeret med ASF i barndommen har klaret sig, og resultaterne udgør anvendelig viden til kommende indsatser og generelle forbedringer af livet for personer med ASF.
i Auditorium Syd på Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22
9000 Aalborg. Forsvaret foregår på engelsk.
Dr.med, klinisk lektor, leder
Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri
Aalborg Universitetshospital
Gry Kjærsdam Telléus
Cand.psych, ph.d., seniorforsker
Enheden for Psykiatrisk Forskning
Aalborg Universitetshospital
Kristine Kahr Nilsson
Cand.psych. ph.d., lektor
Institut for Kommunikation og Psykologi
Aalborg Universitet
Eva Billstedt
Professor
Sektionen för psykiatri och neurokemi
vid Institutionen för neurovetenskap och fysiologi
Göteborgs Universitet
Else Marie Olsen
MD, ph.d., lektor
Afdeling for Epidemiologi
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
I afhandlingen er studiepopulationen beskrevet i forhold til hyppighed af mental retardering (MR), psykiatrisk komorbiditet og problemadfærd, samt niveau af generelt funktionsniveau og omfang af symptomer på autisme, og der blev fundet stor variation. Dertil blev de personer med ASF, som var mindst 18 år gamle (n=1266), kategoriseret i forhold til nuværende dagsbeskæftigelse. Faktorerne MR, fritidsjob, skolehistorik gennem folkeskoleperioden samt tilgængelighed af støtte havde sammenhæng med dagsbeskæftigelsesgruppe. Livskvalitet blev undersøgt med skalaen INICO-FEAPS, og de psykometriske egenskaber af INICO-FEAPS blev undersøgt, når anvendt i en studiepopulation med ASF. De laveste niveauer af livskvalitet blev fundet for domænerne emotionelt velbefindende og interpersonelle relationer, og der blev fundet sammenhæng mellem livskvalitet og faktorerne psykiatrisk komorbiditet, MR, problemadfærd, søvnvanskeligheder, generelt funktionsniveau, ASF-symptomer, bopæl og dagsbeskæftigelse. Men der var individuel variation ift., hvor stor betydning hver faktor havde for livskvaliteten. Samlet set illustrerer de fundne resultater i ph.d.-afhandlingen heterogeniteten i forhold til, hvordan unge og voksne diagnosticeret med ASF i barndommen har klaret sig, og resultaterne udgør anvendelig viden til kommende indsatser og generelle forbedringer af livet for personer med ASF.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted torsdag den 26. april 2018 kl. 14.00i Auditorium Syd på Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22
9000 Aalborg. Forsvaret foregår på engelsk.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
Marlene Briciet Lauritsen, hovedvejlederDr.med, klinisk lektor, leder
Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri
Aalborg Universitetshospital
Gry Kjærsdam Telléus
Cand.psych, ph.d., seniorforsker
Enheden for Psykiatrisk Forskning
Aalborg Universitetshospital
Bedømmelsesudvalg
Formand for bedømmelsesudvalgetKristine Kahr Nilsson
Cand.psych. ph.d., lektor
Institut for Kommunikation og Psykologi
Aalborg Universitet
Eva Billstedt
Professor
Sektionen för psykiatri och neurokemi
vid Institutionen för neurovetenskap och fysiologi
Göteborgs Universitet
Else Marie Olsen
MD, ph.d., lektor
Afdeling for Epidemiologi
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
Opdateret