Henvisninger vedrørende børn, unge og voksne patienter skal i langt de fleste tilfælde sendes til Psykiatriens centrale visitation i Aalborg.
Henvisninger vedrørende børn, unge og voksne (almenpsykiatri) skal sendes til Psykiatriens centrale visitation. Bemærk, at ældre patienter skal henvises direkte til Ældrepsykiatrien.
Hvem kan henvise?
Følgende kan fremsende henvisninger til Central Visitation:
- Læger i almen praksis
- Praktiserende speciallæger i psykiatri
- Læger på somatiske hospitaler
Desuden kan kommunerne (relevant myndighed eller PPR) fremsende henvisninger vedrørende børn og unge.
Hvilke informationer skal henvisningen indeholde?
Det sparer tid, når henvisningen fra start indeholder alle relevante oplysninger. Henviser kontaktes af en medarbejder fra Central Visitation, hvis der er oplysninger, der mangler.
Se tjeklister for, hvilke oplysninger, henvisninger skal indeholde:
Når Central Visitation har vurderet en henvisning, sendes den - hvis det er relevant - videre til det relevante ambulatorium i voksenpsykiatrien eller børne- og ungdomspsykiatrien.
Central Visitation sender også et indkaldelsesbrev til patienten med information om, hvor og hvornår første samtale skal finde sted.
Henviser kontaktes, hvis henvisningen ikke kan imødekommes
Når en henvisning gennemgås, tages der stilling til, om den pågældende patient tilhører hospitalspsykiatriens målgruppe. Patienten, der ikke tilhører målgruppen, kan ikke tilbydes undersøgelse/behandling.
Henviser vil blive kontaktet skriftligt eller pr. telefon af en medarbejder fra Central Visitation, når en henvisning ikke kan imødekommes.
OBS! Akutte henvisninger skal ikke sendes til Central Visitation
Se information om akutte henvisninger - se nederst på den side, du lander på.