Torben er psykiatrisk patient, og han er stoppet med at ryge. Han har fra det kommunale sundhedscenter modtaget hjælp, støtte og vejledning til at blive røgfri og har nu været det i ca. 1½ år.
Det er en hjælp, der har været meget værdifuld. Hans anbefaling til andre med rygestop-overvejelser er at få hjælp fra en rygestoprådgiver om bl.a. nikotinsubstitution, men beslutningen om og arbejdet med at være røgfri er ens eget lod.
Jeg har tit tænkt, at jeg ikke kunne stoppe med at ryge, fordi jeg var psykisk syg. Cigaretten var min ven, når jeg havde det svært, for den gav mig ro og fik mig til at slappe af.
Således fortæller Torben på 49 år, da jeg besøger ham en efterårsdag i hjemmet, hvor han har besøg af rygestoprådgiver Marianne Jørgensen fra det kommunale sundhedscenter. Han har røget, siden han var 12 år. For 5 år siden havde han en røgfri periode på 1½ år, men begyndte så at ryge igen – faktisk i forbindelse med en indlæggelse i Psykiatrien. Således har Torben været ryger stort set hele sit ungdoms- og voksenliv.
Beslutningen
For et år siden tog han igen beslutningen om at forsøge at arbejde med rygestop. Katalysatoren var bl.a. et livsstilskursus, som indeholdt en sundhedssamtale med Marianne Jørgensen, som arbejder i sundhedscenteret,. Hun fortalte, at der var mulighed for at deltage i et rygestopforløb, og hun gav sit kort med kontaktoplysninger til Torben.
Jeg gik og studsede lidt over det derhjemme. Det var Marianne, der også er rygestoprådgiver, der havde holdt sundhedssamtale med mig, og hun har aldrig presset mig, og jeg vidste lidt, om hvilken metode og tilgang, hun har til tingene. Det følte jeg mig tryg ved, så derfor ringede jeg hende op, da jeg var klar. Jeg vidste også, at jeg kunne sige til hende, at jeg gerne ville starte med et individuelt forløb, og det havde hun mulighed for at give mig.
Torben fortæller, at det var rigtigt svært den første tid. Trangen til at ryge var der særligt i starten, og her 1½ år efter er den der stadig. Samtalerne med Marianne har været en afgørende støtte, og særligt vejledningerne fra hende vedr. brug af nikotinsubstitution har været helt afgørende.
Rygestopvejledning og nikotinsubstitution
Torben har benyttet stort set alt i substitution. I og med at han har været ryger i mange år, har det været essentielt at være dækket ind med nikotinplaster i starten af rygestoppet, kombineret med tyggegummi og sugetabletter. I et tæt samarbejde mellem Torben og Marianne er der sket et valg af hensigtsmæssige præparater til rette tid og situationer. Udover at være godt dækket ind indledningsvist har det også været vigtigt med en udtrapningsplan. Målet for Torben nu – her 1½ år efter rygestoppet – er at gå fra nikotintyggegummi til almindeligt tyggegummi.
Ændring af vaner
En afgørende indsats i rygestoppet har været at ændre vanerne. Torben fortæller, at han har måttet lave om på sine rutiner. Morgenkaffe og morgencigaret har hængt sammen. Et trick har været at sidde et andet sted i sofaen end lige der, hvor han plejede at sidde og ryge. Det har været vigtigt ikke at sidde ved fjernsynet med kaffe, for det kaldte også på en cigaret for ham. Han har arbejdet rigtigt meget kognitivt med at finde andre handlinger, som han finder glæde ved at gøre, når lysten og trangen til rygning har meldt sig. Det kognitive arbejde med at fastholde tanken om ”jeg er ikke ryger længere” har Marianne også støttet, hyppigt ved at være tilgængelig på telefon, bare lige for en kort opmuntrende og men fastholdende dialog. Torben har et godt råd til andre, der går i gang med rygestop:
Sørg for at finde nogle andre goder og glæder i din dagligdag, når du vil fri af smøgerne. Find andre ting, som du kan lide at gøre. Og det skal være noget, som DU kan lide at gøre – det kan andre ikke fortælle dig. Det skal du selv finde ud af.
Det røgfrie liv
Når man stopper med at ryge, kan man få trang til at spise mere, men da Torben også har diabetes, har han måttet balancere trangen til mad. Til denne del har rygestopinstruktøren også være hjælpsom. Torben fortæller:
Med rygestop har jeg også måttet tænke mere på min kost, for at den ikke skulle eksplodere. Jeg har også diabetes. Vi har talt om flere faktorer – både om træning og om adspredelse og om at passe på med kosten, og om hvad der så var godt at spise
De største gevinster ved rygestoppet er ifølge Torben selv bl.a. den forbedrede vejrtrækning og kondition.
Jeg kan nu opleve, at jeg rent faktisk kan gå en tur, hvor det føles behageligt
fortæller Torben og tilføjer med et smil:
Jeg kan nu gå op ad trapper uden at lyde som et lokomotiv, og så kan jeg være deltagende i idrætsforeningen for sindslidende på en måde, som bare er rarere for mig
En anden gevinst er, at lugten er af røg er forsvundet, og at lugtesansen er skærpet.
Jeg var ikke selv så opmærksom på, hvor meget tøj og lejlighed lugter af røg, når man er ryger, men det er blevet meget tydeligt for mig nu.
Opgaven i Psykiatrien
Torben håber, at han med sin historie kan hjælpe flere til at søge støtte til rygestop, og at systemerne i region og kommunerne hele tiden udvikles og tilrettelægges, så de kan hjælpe så individuelt og målrettet som muligt for den enkelte.
Psykiatrien har mulighed for at henvise til rygestoptilbud f.eks. i et sundhedscenter i patientens hjemkommune. Henvisningsmuligheden er det 3. trin i opgaven omkring sundhedsfremme og forebyggelse. De første to trin handler om først at opspore risikofaktorer med KRAM- og livsstilsscreening efter endt udredning og dernæst om at tale motiverende med patienten om livsstilsændringer integreret i patientens psykiatriske behandlingsforløb. Samarbejdet med patienten om livsstil og forebyggelse, herunder rygestop, er en løbende og dynamisk proces gennem patientens indlæggelsesforløb.