Fokus på brugerinddragelse og nedbringelse af tvang
I Intensivt Sengeafsnit N5 har vi et stort ønske om at etablere et godt samarbejde med dig, mens du er indlagt. Det kræver, at vi lærer hinanden at kende. Når vi kender dig, og du kender os, kan vi bedre forstå hinanden. Det kalder vi bæredygtig brugerinddragelse.
Netop forståelse for hinanden gør din indlæggelse mere tryg for både dig og os, da vi får afstemt vores forventninger til hinanden. Forståelsen hjælper også til at holde fast i de mål, vi sammen sætter for din indlæggelse. Til dette bruger vi Tryghedstjernen.
Læs mere om Tryghedsstjernen
Bæredygtig brugerinddragelse er et projekt, som skal bidrage til at forebygge anvendelse af tvang på intensive psykiatriske sengeafsnit. Projektet er et samarbejde mellem personalet og patienter på intensive psykiatriske sengeafsnit, heriblandt Intensivt Sengeafsnit N5, Psykiatrien i Aalborg og Brønderslev samt Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS).