Når du ankommer til skadestuen, tager personalet imod dig.
Du får målt blodtryk, puls og temperatur for, at vi kan udelukke akut fysisk sygdom.
Dernæst har du en samtale med en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, der spørger ind til de symptomer og problemer, du har - med henblik på at afklare, hvad du behøver hjælp til her og nu.
Efterfølgende har du en samtale med en læge, der vurderer din samlede tilstand - psykisk og fysisk.
I samarbejde med det øvrige personale tager lægen tager stilling til, hvilken hjælp du har brug for, herunder eventuel indlæggelse.