Vi vil gerne hjælpe dig. Samtidig er det vigtigt, at du også er med til at tage ansvar for din behandling. Det gør du ved at overholde dine aftaler og følge dit behandlingsforløb.
Fortæl hvordan vi støtter dig bedst
Vi ved det kan være svært at huske aftaler eller have overskud til at komme ud af døren. Derfor snakker vi også om, hvordan vi kan støtte dig bedst muligt, så du møder op til alle dine aftaler. Det er vigtigt, for at du kan få det bedre.
Meld afbud i god tid
Alle kan blive forhindret i at møde op til en aftale. Sker det for dig, så meld afbud i god tid. Det giver os muligheden for at give tiden til en anden, som har brug for det.
Sådan melder du afbud
Ring på tlf. 97 64 39 27.
Du kan ringe alle hverdage:
kl. 8.00 – 9.30
kl. 12.30 – 15.00
Er du forhindret i at kontakt os i disse tidsrum, kan du ringe på vores akutnummer mellem kl. 9.30 – 12.30
Tlf. 21 19 51 52.
Få en SMS-reminder på din telefon
En god måde at huske dine aftaler med os, er at få en SMS-reminder på din telefon. Er du ikke allerede tilmeldt NemSMS-ordningen, så henvend dig til vores sekretær. Hun kan hjælpe dig med at blive tilmeldt.
Vi afslutter dit forløb ved gentagne udeblivelser
For at du kan få det bedre, er det nødvendigt, at du møder op til aftalerne med os. Oplever vi, at du gentagne gange udebliver eller aflyser vores aftaler, kan vi blive nødt til at afslutte dit forløb.
Vi ser frem til et godt samarbejde med dig!