Psykiatrien tilbyder børn af forældre med en psykisk lidelse en samtale, som vi kalder børneinformationssamtalen.
Formålet med samtalen er at give børn større viden om og forståelse for forælderens sygdom, hvis mor eller far er i behandling på et psykiatrisk sengeafsnit eller tilknyttet et distriktspsykiatrisk team, Derudover får barnet via samtalen en bedre forståelse af, hvad det betyder for barnet selv, at mor eller far er psykisk syg.
Sådan foregår samtalen
Samtalen er et tilbud til forældre og deres børn. Det er altid forældrene, der beslutter, om deres børn skal inviteres til en samtale.
Den medarbejder, der står for samtalen, vil fortælle om forælderens sygdom og betydningen af den. Barnet får også mulighed for at stille spørgsmål.
Blandt medarbejderne har vi valgt nogle såkaldte børneinformatorer. Disse medarbejdere har erfaring med og uddannelse i at tale med børn. Det er en af disse medarbejdere, der står for samtalen.
Barnet bliver inviteret med til samtalen via patientens kontaktperson, som samarbejder med en børneinformator.
Barnet deltager i samtalen sammen med en voksen, som det har tilknytning og tillid til, og som det efterfølgende kan snakke med om samtalen, hvis der er behov for det. Det kan fx være den raske forælder eller en anden pårørende. Det må også gerne være en person fra barnets netværk, fx fra barnets børnehave, skole eller fritidsordning.
I langt de fleste tilfælde deltager forælderen og kontaktpersonen fra sengeafsnittet eller fra det distrikspsykiatriske team også i samtalen.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, kan du spørge din kontaktperson. Kontaktpersonen kan også kan hjælpe med at få planlagt en eventuel samtale.