Du har valgt at arbejde med PRO-Psykiatri. Det er et redskab, der gør det lettere for dig at være aktivt med i de beslutninger, der træffes om din behandling.
PRO står for ”Patientrapporterede oplysninger” – det vil sige dine oplysninger om, hvordan du har det.
Oplysningerne (PRO) indtaster du i et elektronisk spørgeskema forud for hver af de aftalte samtaler, du har med din behandler.
Når du udfylder skemaet inden samtalen, bliver du mere opmærksom på, hvordan du har det – og hvad der er vigtigt for dig at få talt om, når du mødes med din behandler.
Sådan gør du
Du finder spørgeskemaet ved at gå ind på hjemme-
sidenpro-psykiatri.dk. Indtast først dit CPR-nummer og derefter den kode, du får udleveret.
Skemaet omfatter 20 spørgsmål om, hvordan du har det, og hvordan din hverdag fungerer.
Du besvarer hvert spørgsmål ved at krydse af på en skala. Der er også et tekstfelt, hvor du selv kan skrive noget, som er vigtigt for dig, at din behandler ved.
Du kan låne en tablet, når du skal udfylde spørgeskemaet.
Det tager cirka 5-15 minutter at udfylde skemaet.
Sådan anvendes pro i samtalen
PRO-Psykiatri er først og fremmest et samarbejdsredskab, der anvendes i dialogen med din behandler.
Under samtalen taler I om de svar, du har indtastet. Det giver jer et fælles billede af, hvordan du har det det.
I kan bruge svarene til at få struktur på samtalen - og til at prioritere, hvad der er særligt brug for at få fulgt op på.
Følg med i din udvikling
Se dine svar på Sundhed.dk
Du kan se dine svar i din sundhedsjournal på
Sundhed.dk. Log ind med dit Nem-ID.
Har du udfyldt spørgeskemaet flere gange, kan du se, hvordan dit helbred har udviklet sig over tid.
Kontakt og mere viden
Få mere information på Psykiatriens hjemmesidewww.psykiatri.rn.dk- søg på 'pro-psykiatri'.