Du bliver modtaget af en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent og får information om, hvad der kommer til at ske i de første timer.
Du bliver tildelt en sengestue og får hjælp til det praktiske. Alle vores patienter indlægges på enestuer med adgang til fælles toilet og bad.
Du får et identifikationsarmbånd på, som indeholder dit navn og cpr-nummer. Armbåndet er en vigtig del af patientsikkerheden, og du skal beholde det på under hele din indlæggelse.