BEG-gruppen (bipolar empowerment-gruppe) er et gruppetilbud til patienter tilknyttet Enhed for Bipolar Lidelse.
Gruppetilbuddet tilbydes i forlængelse af Introgruppen og individuelle samtaler med den sundhedsfaglige kontaktperson.
Empowerment-tanken handler om, at du selv er en aktiv medspiller i din behandling, og at du via viden og indsigt kan få kompetencer til at øge kontrollen over den bipolare lidelse.
Med udgangspunkt i en individuel arbejdsmappe er formålet med gruppen:
- at øge din viden om den bipolare lidelse
- at lære dig mestringsstrategier, som kan medvirke til at forebygge tilbagefald, give dig stabilitet og hermed øge din livskvalitet
- at udarbejde specifikke, individuelle forebyggelsesplaner.
Praktiske oplysninger
Ramme og varighed
BEG-gruppen er en lukket gruppe. Det betyder, at det er de samme patienter, der deltager i hele forløbet.
Der er plads til 10-12 patienter i gruppen.
Når du træder ind i gruppen, forpligter du dig til at gennemføre forløbet af hensyn til udbyttet og af hensyn til trygheden i gruppen.
Gruppeforløbet strækker sig over 11 mødegange.
De sidste 3 gange har du mulighed for at invitere dine pårørende med.
Gruppen mødes 1½ time 1 gang om ugen.
Gruppen ledes af to behandlere fra Enhed for Bipolar Lidelse.
Tidspunkt
Vi informerer dig om tidspunktet for gruppeforløbet ved en forudgående, individuel samtale og via din e-Boks.
Sted
Gruppeforløbet afholdes i Enhed for Bipolar Lidelse.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.