• Spring navigation over
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om Psykiatrien
  • Adgang med Tegn
Psykiatrien - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og ambulatorier
    Afsnit og ambulatorier

    I Psykiatrien i Region Nordjylland har vi følgende sengeafsnit og ambulatorier. Klik på et punkt nedenfor for at finde information og kontaktoplysninger for det afsnit eller ambulatorium, der er relevant for dig.

    Aalborg, Mølleparkvej - Voksne 

     AKUT HJÆLP

    • Psykiatrisk Skadestue 

    AMBULATORIER M.V.

    • Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme
    • Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
    • Ambulatorium for Voksne med ADHD
    • Enhed for Bipolar Lidelse
    • Enhed for Depression
    • Enhed for Selvmordsforebyggelse
    • Fysioterapiafdelingen
    • Musikterapien
    • Retspsykiatrisk Ambulatorium

    SENGEAFSNIT

    • Intensivt Sengeafsnit S5
    • Intensivt Sengeafsnit S6
    • Modtageafsnit S4
    • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S9
    • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10
    • Sengeafsnit S7
    • Sengeafsnit S8

    Aalborg, Brandevej - Voksne

    AMBULATORIER OG SENGEAFSNIT

    • Ambulatorium for Psykoser
    • OPUS - Ambulatorium for Unge med Skizofreni
    • Sengeafsnit S1
    • Sengeafsnit S2

    Aalborg, Mølleparkvej - Børn og unge

    AMBULATORIER OG SENGEAFSNIT

    • Afklarings- og Rådgivningsenheden
    • Ambulatorium for ADHD
    • Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri
    • Enhed for Spiseforstyrrelser
    • Dagafsnit for Børn og Unge
    • Sengeafsnit for Børn og Unge

    Brønderslev

    AMBULATORIER M.V.

    • Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
    • Ambulatorium for Psykisk Udviklingshæmmede
    • Ambulatorium for Ældrepsykiatri
    • Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel
    • Fysioterapiafdelingen
    SENGEAFSNIT

    • Brugerstyrede senge
    • Intensivt Sengeafsnit N5
    • Intensivt Sengeafsnit N6
    • Modtageafsnit
    • Sengeafsnit N1 - Særlige Pladser
    • Sengeafsnit N2
    • Sengeafsnit N3
    • Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit N4

     

    Brovst

    • Træffestedet Brovst

    Frederikshavn

    • Psykiatrisk Ambulatorium, Frederikshavn
    • Sengeafsnit N7, Frederikshavn
    • Psykiatrisk Mobilteam

    Hjørring

    • Træffestedet Hjørring

    Thy-Mors

    • Psykiatrisk Ambulatorium, Thy-Mors
    • Sengeafsnit N8, Thisted

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling

    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger inden for Psykiatriens forskellige områder:

    • Voksenpsykiatri

    • Ældrepsykiatri

    • Børn og Unge

    • Retspsykiatri

    Mere information om behandling i Psykiatrien

    • At være patient i Voksenpsykiatrien
    • At være patient i Børne- og Ungdomspsykiatrien
    • Hvornår kan patienter henvises til behandling i Psykiatrien?
    • Flere former for behandling
    • Ret til hurtig udredning
    • Tvang i psykiatrien
  • Information og rådgivning
    Information og rådgivning
    • Center for Pårørende

    • Telefonrådgivning om spiseforstyrrelser

    • Psyk-Info

    • Gode råd om sundhed

    • Peermedarbejdere

  • Praktisk information
    Praktisk information
    • Værd at vide

    • Find vej på de psykiatriske sygehuse

    • Dine rettigheder som patient

    • Coronavirus: Vigtig information til patienter

    • Samtale med Psykiatrien via video

    Døgnet rundt kan du ringe til Psykiatriens Information

    Telefon 97 64 30 00

    Herfra kan du blive stillet om til alle afdelinger.

  • For sundhedsfaglige
    For sundhedsfaglige og samarbejdspartnere

    For sundhedsfaglige

    • Henvisning og visitation

    • Kvalitet

    • Forløbsbeskrivelser for indlagte patienter

    • Pakkeforløb

    • Psykiatrisk forskning

    • Psykosocialt beredskab

    • Rådgivning

    • Samarbejde og projekter

    • Specialeplanlægning

    • Sundhedsaftaler

    • De særlige pladser

    • Selvmordsforebyggelse

    • Uddannelse og karriere

    • Kurser og konferencer

    • For nyansatte

  • Afsnit og ambulatorier
    • Her findes de psykiatriske hospitaler, sengeafsnit og ambulatorier
      • Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital
        • Ambulatorier og sengeafsnit for Børn og Unge
        • Ambulatorier og sengeafsnit for Voksne, Mølleparkvej
          • Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme
          • Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
            • Find vej og transport
            • Patienter og pårørende
            • Samarbejde
            • Om ambulatoriet
            • Undersøgelser og behandlinger
              • Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
            • Kontakt
          • Ambulatorium for Voksne med ADHD
          • Enhed for Bipolar Lidelse
          • Enhed for Depression
          • Enhed for Selvmordsforebyggelse
          • Fysioterapiafdelingen, Aalborg
          • Intensivt Sengeafsnit S5
          • Intensivt Sengeafsnit S6
          • Modtageafsnit S4
          • Musikterapien
          • Retspsykiatrisk Ambulatorium
          • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S9
          • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10
          • Sengeafsnit S7
          • Sengeafsnit S8
        • Ambulatorier og sengeafsnit for Voksne, Brandevej
        • Psykiatrisk Skadestue
      • Brønderslev Psykiatriske Sygehus
      • Psykiatrien i Brovst
      • Psykiatrien i Frederikshavn
      • Psykiatrien i Hjørring
      • Psykiatrien i Thy-Mors
      • Tværgående funktioner
  • Undersøgelse og behandling
  • Information og rådgivning
  • Praktisk information
  • For sundhedsfaglige
  • Om Psykiatrien
  • Selvbetjening
  • Fortæl os om din oplevelse
  • Kvalitet
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Brugerinddragelse
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om Psykiatrien
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Psykiatrien

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Her findes de psykiatriske hospitaler, sengeafsnit og ambulatorier
  4. Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital
  5. Ambulatorier og sengeafsnit for Voksne, Mølleparkvej
  6. Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
  7. Undersøgelser og behandlinger
  8. Psykoterapi i gruppe
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Ambulatorium for Personlighedspsykiatri

Ambulatorium for Personlighedspsykiatri

  • Find vej og transport
  • Patienter og pårørende
  • Samarbejde
  • Om ambulatoriet
  • Undersøgelser og behandlinger
    • Psykoterapi i gruppe
  • Kontakt

Psykoterapi i gruppe

Indholdsfortegnelse

Sådan får du størst udbytte
Engagér dig
Afprøv nye væremåder
Sæt ord på
Udforsk relationer i gruppen
Omsæt læring fra gruppen til praksis
Mulige hindringer for dit udbytte
Ramme om gruppeforløbet
Tavshedspligt
Fremmøde
Socialisering mellem gruppemedlemmer
Rusmidler

Du skal i gang med et psykoterapiforløb i en gruppe.

Gruppepsykoterapi er en behandlingsform, der indebærer en speciel form for gruppesamtale mellem 5-8 personer. Gruppen ledes af én eller flere gruppeterapeuter.

Gruppeterapi er baseret på, at mange af de problemer, mennesker har, kan forstås som problemer med at forholde sig til andre mennesker, fx familie, venner og kollegaer.

I barndommen og ungdommen udvikler vi os i samspil med andre og deler oplevelser og følelser med dem som en naturlig del af tilværelsen. På denne måde danner vi:

  • et billede af os selv (selvfølelse)
  • et billede af, hvordan andre mennesker er
  • et billede af, hvordan samvær med andre opleves.

Gentagne oplevelser af andre og af os selv bliver til mønstre og til en naturlig bestanddel af os, som vi også bruger i vores voksne forhold til andre. Af og til er disse mønstre ikke hensigtsmæssige. Det kan give os en række vanskeligheder i livet.

I gruppen har du mulighed for at blive bevidst om disse mønstre. Meget ofte vil symptomer som depression, angst og uklare fysiske symptomer og dårlig selvfølelse være knyttet til utilfredsstillende forhold til vigtige personer i dit liv. Grupper er særligt egnede til at belyse denne type problemer.

Sådan får du størst udbytte

Til toppen

Engagér dig

Jo mere, du engagerer dig i det, der foregår i gruppen, jo mere vil du få ud af forløbet.

Forsøg at lægge mærke til, hvad der skræmmer eller keder dig. Forsøg at være så åben og ærlig som muligt.

Hør nøje efter, hvad andre siger, og tænk over, hvad det betyder for dig. Du kan hjælpe andre ved at fortælle dem, hvad det, de siger, betyder for dig, eller hvordan det påvirker dig. Lyt især til, hvad andre siger om dig og din deltagelse i gruppen.

Til toppen

Afprøv nye væremåder

Gruppen kan ses på som et 'laboratorium for relationer'. I gruppen kan du kan afprøve nye måder at snakke med folk på og nye måder at være på i forhold til andre. Gruppen er også et sted, hvor du kan tage chancer.

Som et medansvarligt gruppemedlem kan du hjælpe med at gøre gruppeterapien til en betydningsfuld erfaring for alle. Når du afprøver nye måder at tale om personlige ting på, så læg specielt mærke til de tilbagemeldinger, du får fra andre. De kan være med til at vise, hvordan nye væremåder vil fungere, når du er sammen med venner og familie.

Til toppen

Sæt ord på

Forsøg efter bedste evne at oversætte dine indre reaktioner til ord. Gruppeterapi er ikke et kaffeselskab, hvor alt skal foregå i socialt accepterede former. Det er et sted, hvor det er meningen, at du kan udforske, hvad der foregår, og hvor du skal sætte ord på reaktioner, som bliver vakt i gruppen.

Hvordan folk taler, er lige så vigtigt, som hvad de siger. Kropssprog kan være lige så virkningsfuldt som ord, så forsøg at lægge mærke til, om der er uoverensstemmelse mellem tale og kropssprog.

Til toppen

Udforsk relationer i gruppen

Det er vigtigt, at du udforsker forholdet mellem gruppemedlemmerne og mellem medlemmer og terapeut(er). Disse forhold afspejler nemlig relationer uden for gruppen. Dette kan kaste nyt lys over vigtige relationer, du har til andre mennesker i dit liv.

Mange finder hjælp i figuren på næste side, som viser forskellige områder af dig selv, og hvordan gruppen vil kunne hjælpe dig til større selvforståelse.

  • Du kan blive bevidst om dine blinde punkter ved at få feedback fra andre i gruppen.
  • Du kan mindske området for dit skjulte selv ved at fortælle de andre i gruppen noget, som du ellers holder for dig selv.
  • Du kan få indsigt i dig selv og kan vælge, om du vil tale om det i gruppen.

S E L V

G

R

U

P

P

E

Hvad jeg ved om mig selv

Hvad jeg ikke ved om mig selv

Hvad andre ved om mig

Kendt for alle

Blinde felter

Hvad andre ikke ved om mig

Skjult selv

Ukendt selv

Til toppen

Omsæt læring fra gruppen til praksis

Forsøg, så godt du kan, at sætte ord på, hvordan du reagerer eller føler i forhold til det, der sker mellem dig og andre – både i gruppen og udenfor. Der er helt okay at give udtryk for følelser. Det er vigtigt, at du forsøger at forstå reaktioner og symptomer i forhold til dine relationer til andre.

Forsøg at bruge det, du lærer i gruppen, i det normale liv. Du får stort udbytte af terapien, hvis du taler med gruppen om, hvad du oplever, og hvis du bringer dine nye erfaringer tilbage til gruppen.

Til toppen

Mulige hindringer for dit udbytte

  • Ængstelse. Det er normalt at føle sig ængstelig ved at være i en gruppe. Du kan mestre dette ved at tale om det tidligt i gruppeforløbet. Du vil opleve, at der at tale om en angst, og du vil få hjælp til at klarlægge, hvad angsten handler om. Det vil hjælpe med at reducere angsten.

Hovedopgaven for gruppeterapeuten er at opmuntre medlemmerne til at snakke med hinanden og holde gruppen fokuseret på vigtige områder. Du vil erfare, at du lærer at tale med andre i gruppen.

  • Skuffelse. Mange vil opleve skuffelse i løbet af terapien – typisk når de første gruppemøder, der opleves som udfordrende og spændende, er overstået. Hold ud gennem denne fase. Det tager nogen tid, før du får fuldt udbytte af gruppen.

Du vil sandsynligvis opleve negative følelser som fx skuffelse, frustration eller vrede i gruppen. Det er vigtige følelser og reaktioner, som du skal forsøge at tale om. Det gælder også i forhold til terapeuterne. Der er altid en grund til, at du reagerer, som du gør, og det er vigtigt, at du finder ud af, hvad du reagerer på.

Hjælper gruppeterapi?

Gruppeterapi bliver brugt i store dele af den vestlige verden og har været en fast bestanddel i behandlingsprogrammer de sidste 40 år. Nogle gange som den vigtigste behandlingsform, andre gange som den eneste. Gruppeterapi kan bruges i kombination med individuel terapi, medicinsk behandling og andre former for behandling.

Videnskabelige studier har vist, at gruppeterapi har god effekt, og at det virker lige så godt som individuel terapi.

For at gruppeterapi skal virke, er det vigtigt, at gruppen får tid til at etablere sig, og at medlemmerne får tid til at blive bekendt med hinanden.

De fleste har erfaring med en eller anden form for ikke-terapeutiske grupper, fx en skoleklasse eller sportsklub. Terapigrupper har mange af de samme egenskaber som andre grupper. Forskellen er, at gruppelederen i gruppeterapi har ansvar for, at gruppen holder sig til behandlingsmålene, og at medlemmerne engagerer sig i denne opgave.

Typiske myter om gruppeterapi

  • Du bliver tvunget til at blotte dig.
  • Måske er du bange for, at du skal lægge alle detaljer i dit liv på bordet. Sådan er det ikke. Terapigrupper udvikler sig i takt med, at medlemmerne gradvist lærer hinanden bedre at kende og dermed kan være tillidsfulde over for hinanden.
  • Alle får det dårligere af at være i gruppe med andre mennesker med vanske-ligheder.
  • Tværtimod viser det sig ofte, at det, at du hører om andres problemer, kan støtte dig i, at du ikke er alene i verden med din lidelse. Det viser sig også, at alle har noget at tilføre andre: erfaringer, måder at forstå ting på og ikke mindst indlevel-se i andres situation.
  • Folk mister kontrollen i grupper.
  • Nogen er bange for, at de bliver så op-skræmte, at de ikke kan fungere, eller så aggressive, at det vil virke ødelæggen-de. Dette sker yderst sjældent, og tera-peuten har ansvar for at dæmpe gemyt-terne, hvis spændingen i gruppen bliver for høj. Omvendt har terapeuten også ansvar for at opmuntre gruppen, hvis tingene går for langsomt.
  • Du bliver udstødt af gruppen.
  • Måske frygter du, at andre gruppemed-lemmer eller du selv bliver fordømt og mister dig selv eller bliver viljeløst drevet afsted af de andre i gruppen. Dette er bekymringer og frygt, de fleste menne-sker har, og som alle mennesker erfarer i større eller mindre grad, når de skal indgå i en ny og ukendt social situation. Det er godt at tale om denne angst tidligt i gruppeforløbet og derefter mestre denne situation.

Til toppen

Ramme om gruppeforløbet

Til toppen

Tavshedspligt

Det er meget vigtigt, at det, der bliver talt om i gruppen, ikke bliver fortalt uden for gruppen. Selvfølgelig kan du ønske at tale om vigtige ting med personer, som står dig nær, men det er vigtigt, at du ikke nævner navne eller giver anden information, som kan identificere andre personer i gruppen. Efter vores erfaringer er det meget sjældent, at der sker brud på tavshedspligten i terapigruppen.

Til toppen

Fremmøde

Du vil selv erfare, at gruppen fungerer bedst, når alle er der og møder præcist. Er du forhindret, så giv besked i god tid, så gruppen slipper for at vente på dig.

Til toppen

Socialisering mellem gruppemedlemmer

Gruppen er ikke ment som en erstatning eller løsning på dine sociale problemer. Hvis du har social kontakt med de andre gruppemedlemmer uden for terapitiden, vil det let medføre, at du undviger specielle forhold. Det kan gøre det vanskeligt for dig at være åben i gruppen og vil derfor hindre din udforskning af dit forhold til andre mennesker. Derfor anbefaler vi kraftigt, at du ikke har kontakt med de andre gruppemedlemmer i fritiden. Hvis du alligevel har kontakt, er det vigtigt, at du fortæller det i gruppen.

Til toppen

Rusmidler

Hvis du er påvirket af rusmidler, vil du i større eller mindre grad forandre dig som person. Det ændrer din måde at forholde dig til både andre og dig selv på. Det virker også forstyrrende på andre og vil ikke give dig udbytte af behandlingen. Derfor vil vi normalt bede personer, der er påvirket af rusmidler, om at tage hjem.

Til toppen

Kontakt

Ambulatorium for Personlighedspsykiatri

Psykiatrien

Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
Indgang 1
Se alle kontaktoplysninger

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Her findes de psykiatriske hospitaler, sengeafsnit og ambulatorier
  4. Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital
  5. Ambulatorier og sengeafsnit for Voksne, Mølleparkvej
  6. Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
  7. Undersøgelser og behandlinger
  8. Psykoterapi i gruppe

Om Psykiatrien

  • Vision og målsætninger
  • Organisationsdiagram
  • Presserum
  • Psykiatriledelsen
  • Psykiatriledelsens stab
  • Afdelinger og specialer
  • Servicefunktioner
  • Sengepladser – Kapacitet og fordeling
  • Værdigrundlag
  • Om hjemmesiden

Selvbetjening

  • Læs med i din sundhedsjournal
  • NemSMS

Fortæl os om din oplevelse

  • Åben telefon til psykiatriledelsen
  • Patienternes pris

Kvalitet

  • Det Nationale Kvalitetsprogram
  • Landsdækkende undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser (LUP)
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Utilsigtede hændelser
  • Det sundhedsfaglige tilsyn

Dine rettigheder som patient

  • Frit sygehusvalg
  • Patientbefordring - kørsel til og fra hospital
  • Samtykke og information
  • Aktindsigt
  • Erstatning
  • Klage

Brugerinddragelse

  • Enhed for Samskabelse
  • Psykiatriens Peerboard
  • Psykiatriens Unge Peerboard
  • Inddragelse i din behandling

Tilgængelighedserklæring

    Find os på

    Psykiatrien i Region Nordjylland | Mølleparkvej 10 | 9000 Aalborg | Tlf. 97 64 30 00 | Mail: psykiatri@rn.dk

    Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital 
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg C     
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Ø 
    Tlf. 97 64 30 00

    Brønderslev Psykiatriske Sygehus
    Hjørringvej 180
    9700 Brønderslev
    Tlf. 97 64 30 10

    Psykiatrisk sengeafsnit i Frederikshavn
    Rebslagerstien 2
    9900 Frederikshavn
    Tlf. 97 64 40 00

    Psykiatrisk sengeafsnit i Thisted
    Thylandsvej 37
    7700 Thisted
    Tlf. 97 64 30 60