Sangværkstedet er et musikterapeutisk behandlingstilbud til patienter fra S1, S2 og forskellige ambulatorier.
I Sangværkstedet arbejder vi med sangstemmen og øver os i at synge sammen. Når vi synger, aktiveres både sind og krop, og tankerne fokuserer på lyd og klang i et fællesskab, hvor der er plads til alle, der har lyst til at synge. Det at synge bidrager til øget psykisk og fysisk velvære.
Formålet med Sangværkstedet er:
- at etablere et trygt, genkendeligt og angstreducerende musikalsk rum, hvor du gennem sang og samtale kan finde ro og koncentration til at samle tankerne om et musikalsk fokus
- at udvikle din kropsbevidsthed
- at hjælpe dig med at udtrykke og bearbejde tanker, følelser og erindringer
- at udvikle din evne til at etablere kontakt og kommunikation
- at udvikle din identitetsfølelse og selvværdsfølelse.
Praktiske oplysninger
Tid
Mandage klokken 10.30-11.30.
Sted
Musikterapilokalet – Terapi 4, Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst.
Ramme for undervisning
Sangværkstedet er et åbent behandlingstilbud. Det vil sige, at det ikke kræver tilmelding at deltage, hvis du er indlagt på afsnit S1 og S2. Stabil deltagelse er dog en stor fordel.
Patienter fra Ambulatorium for Psykosesygdomme eller andre ambulatorier kan deltage ambulant i et fast forløb i Sangværkstedet med henvisning, forudsat der er plads i gruppen. Hvis du er henvist til tilbuddet via et ambulatorium, skal du melde afbud til sekretæren i det ambulatorium, du hører til, hvis du ikke kommer.
Terapeut
Sangværkstedet ledes af musikterapeut Charlotte Dammeyer.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.