Du skal i gang med et udredningsforløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser. Før du møder første gang, skal du læse denne pjece og forberede dig som anført.
Sådan foregår udredningen
Når du møder til udredning første gang, skal du afsætte hele dagen. Hvis du skal have flere samtaler efter denne dag, skal du afsætte 1 time per gang.
I løbet af den første dag kommer du til at tale med en psykolog, og en læge undersøger og taler med dig.
Der er en frokostpause på 45 minutter, hvor du kan gå i kantinen og købe mad eller spise din medbragte mad. Programmet for dagen er i hovedreglen som følger, men indimellem sker det også, at programmet foregår over flere dage.
7.30-8.15: Blodprøver
8.15-8.30: Velkomst ved psykolog
8.30-10.45: Samtale med psykolog
11.00-12.15: Samtale og undersøgelse ved læge
12.15-13.00: Frokostpause
13.00-13.30: Afsluttende samtale ved læge
Sådan forbereder du dig
Udfyld og medbring skemaer
Udfyld venligst de medsendte skemaer (samtykkeerklæring og oplysningsskema). Medbring og aflevér dem den første dag i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.
Få taget blodprøver samme morgen
Forud for samtalerne i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser vil vi gerne have, at du samme morgen får taget blodprøver og hjertekardiogram i Klinisk Biokemisk Ambulatorium (Blodprøvetagningen) i Medicinerhuset på Aalborg Universitetshospital, Syd, klokken 7.30.
Vi har bestilt prøverne, men du skal selv bestille tid til at få dem taget påwww.booking.rn.dk, da du ellers kan risikere lang ventetid. Du skal bruge MitID for at booke tid. Husk at medbringe dit gule sundhedskort.
Baggrunden for, at du skal have taget blodprøver og hjertekardiogram, er, at din krop kan være påvirket af din spiseforstyrrelse.
Medbring medicinliste
Medbring en medicinliste, hvis du får medicin.
Vær opmærksom på
Bemærk, at udredningsgarantien på 30 dage bortfalder, hvis du aflyser planlagte tider.
Praktiske oplysninger
Meld din ankomst
Når du møder i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, skal du skanne dit sundhedskort. Skanneren er placeret i venteværelset.
Afbud
Ring på tlf. 97 64 33 87, hvis du skal melde afbud. Bemærk, at vi ikke tager telefonen fra 10.00-12.30 samt efter klokken 15.00 (fredag efter klokken 14.00).
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til udredningen, er du velkommen til at kontakte os.