Akut henvendelse - Børn og Unge

Information til praktiserende læger og andre fagpersoner, der har brug for kontakt til Børne- og Ungdomspsykiatrien i Aalborg.

Fælles visitation

Alle akutte kontakter til Psykiatrien skal gå via Fælles visitation. Ring på telefonnummer 70 23 75 80 – tryk herefter 4

Herfra kommer du direkte til informationen i Psykiatrien, som viderestiller til den relevant afdeling.

Der er desuden mulighed for at  kontakte den døgnåbne telefonrådgivning i Psykiatrisk Skadestue for at en psykiatrifaglig vurdering af et akut problem. Telefon 98 13 42 02.

 

Vurdering i Psykiatrisk Skadestue - Mulighed for indlæggelse

Børn, unge og pårørende kan kontakte Psykiatrisk Skadestue i Aalborg ved behov for akut psykiatrisk hjælp. De kan ringe til den døgnåbne telefonrådgivningtelefon 98 13 42 02 - eller møde op I skadestuen, hvor der foretages en psykiatrisk vurdering. Ved behov er der mulighed for en kortvarig indlæggelse  på Modtageafsnit S4, der er en del af den psykiatriske skadestue.

OBS. Som hovedregel skal der medbringes en skriftlig henvisning fra egen læge eller vagtlæge ved fremmøde i Psykiatrisk Skadestue.
Alle patienter (børn, unge og voksne), der inden for det seneste år har haft kontakt med Psykiatrien, kan dog henvende sig direkte i skadestuen uden henvisning.

 

Kontakt kommunen, når det er sociale forhold, der gør situationen akut

Er det især sociale problemer, der årsag til den akutte situation, er det kommunen, der skal kontaktes.
Kommunerne kan som hovedregel kontaktes i dagtimerne på hverdage frem til klokken 15 - torsdag til klokken 17.
Uden for denne almindelige åbningstid kan bag- eller døgnvagten kontaktes.

Er der en bekymring for, at der ikke vil blive taget vare på barnet/den unge i aften- og nattetimerne, skal den sociale bagvagt kontaktes (mellem klokken 16 og 08).
Det er barnets bopælskommune, der skal foretage de videre foranstaltninger.

For borgere i Aalborg Kommune er der mulighed for selv at kontakte Den Sociale Skadestue - Se adresse, åbningstid og telefonnummer på www.densocialeskadestue.dk.